1. Indsprøjtningstryk
Indsprøjtningstrykket leveres af sprøjtestøbesystemets hydrauliske system. Trykket fra den hydrauliske cylinder overføres til den smeltede plast gennem sprøjtestøbemaskinens skrue. Drevet af trykket kommer det smeltede plastik ind i støbeformens løber (for nogle støbeforme er dette også hovedløber), grenløber og til sidst ind i støbeformens hulrum gennem porten. Denne proces kaldes sprøjtestøbning eller fyldning. Trykket eksisterer for at overvinde modstanden i smelteflowprocessen; omvendt skal modstanden i flowprocessen udlignes af sprøjtestøbemaskinens tryk for at sikre jævn fyldning.
Under sprøjtestøbning er trykket højest ved sprøjtestøbemaskinens dyse for at overvinde strømningsmodstanden gennem smeltens bane. Efterfølgende falder trykket gradvist langs strømningslængden mod smeltens forkant. Hvis formhulrummet har god udluftning, er det endelige tryk ved smeltens forkant atmosfærisk tryk.
Mange faktorer påvirker smeltefyldningstrykket, som bredt kan kategoriseres i tre typer: (1) Materialefaktorer, såsom plastens type og viskositet; (2) Strukturelle faktorer, såsom type, antal og placering af portsystemet, formen på formhulrummet og tykkelsen af produktet; (3) Støbeproceselementer.
2. Injektionstid
Den her omtalte indsprøjtningstid refererer til den tid, der kræves for, at den smeltede plast fylder støbeformens hulrum fuldstændigt, med undtagelse af hjælpetider, såsom åbning og lukning af støbeformen. Selvom indsprøjtningstiden er meget kort og har en lille indvirkning på støbecyklussen, spiller justering af indsprøjtningstiden en væsentlig rolle i styringen af trykket i porten, løberen og hulrummet. En rimelig indsprøjtningstid bidrager til en ideel smeltefyldning og er afgørende for at forbedre produktets overfladekvalitet og reducere dimensionstolerancer.
Indsprøjtningstiden skal være væsentligt kortere end afkølingstiden, ca. 1/10 til 1/15 af afkølingstiden. Denne regel kan bruges som grundlag for at forudsige plastdelens samlede støbetid. I formflowanalyse er injektionstiden i analyseresultaterne kun lig med injektionstiden indstillet i procesbetingelserne, når smelten er fuldstændig fyldt ved skruens rotation. Hvis skruen skifter til at holde tryk, før hulrummet er helt fyldt, vil analyseresultaterne være større end indstillingerne for procesbetingelserne.
3. Injektionstemperatur
Injektionstemperatur er en afgørende faktor, der påvirker injektionstrykket. Sprøjtestøbemaskinetønder har 5-6 varmezoner, og hvert materiale har sin passende forarbejdningstemperatur (detaljerede forarbejdningstemperaturer kan findes i data leveret af materialeleverandøren). Indsprøjtningstemperaturen skal kontrolleres inden for et bestemt område. For lav temperatur resulterer i dårlig plastificering af smelten, hvilket påvirker kvaliteten af den støbte del og øger procesvanskeligheder; for høj temperatur fører til materialenedbrydning. Ved egentlig sprøjtestøbning er sprøjtetemperaturen ofte højere end tøndetemperaturen, hvor forskellen afhængig af sprøjtehastigheden og materialeegenskaberne når op til 30 grader. Dette skyldes den høje varme, der genereres ved forskydning, når smelten passerer gennem injektionsdysen. Denne forskel kan kompenseres for i formflowanalyse på to måder: Den ene er at måle smeltens temperatur under luftindsprøjtning, og den anden er at inkludere dysen i modellen.
4. Holde tryk og tid
Nær slutningen af injektionsprocessen stopper skruen med at rotere, men fortsætter med at bevæge sig fremad, på hvilket tidspunkt injektionen går ind i holdetrykstadiet. Under holdetrykprocessen tilfører sprøjtestøbemaskinens dyse kontinuerligt materiale ind i hulrummet for at fylde det volumen, der er forladt af delens krympning. Hvis hulrummet fyldes uden at holde tryk, vil delen krympe med ca. 25%, især ved ribbenene, hvor for kraftig krympning vil efterlade krympemærker. Holdetrykket er generelt omkring 85 % af det maksimale påfyldningstryk, men dette bør bestemmes ud fra den faktiske situation.
5. Modtryk
Modtryk refererer til det tryk, som skruen skal overvinde, når den vendes og trækkes tilbage for at opbevare materiale. Højt modtryk er gavnligt for pigmentdispersion og plastsmeltning, men det forlænger også skruetilbagetrækningstiden, reducerer længden af plastfibre og øger trykket i sprøjtestøbemaskinen. Derfor bør modtrykket være lavere, generelt ikke overstige 20% af indsprøjtningstrykket. Ved sprøjtestøbning af skumplast skal modtrykket være højere end trykket i gasdannelsen; ellers vil skruen blive skubbet ud af cylinderen. Nogle sprøjtestøbemaskiner kan programmeres med modtryk for at kompensere for reduktionen i skruelængde under smeltning, hvilket reducerer den tilførte varme og sænker temperaturen. Men fordi resultaterne af denne ændring er svære at forudsige, er det ikke let at justere maskinen derefter.
